Engleregn

Jeg så himlen åbne sig
Engleregn et øjeblik
Der lå hun for mine fødder
For fantasien nøjes ikk’

Så smuk og så fordærvet
Så fuldendt og fuldstændig
Gennemblødt af begær
Fra inderst til udvendig

Jeg samlede hvad jeg ku
Forsøgte at skrabe til mig
Men hun smeltede langsomt
Gled væk imellem mine fingre

Fanden fra blokken viste sig
Med flaske og pipette
Den samme gamle sang
Som handler løst om dette

Han sang den i mit ansigt
Fandt morskab og fornøjelse
Hældte hende på flaske
Og tvang mig at fordøje det

Han drak hende op
Hver en dråbe for mine øjne
jeg hørte knapt hendes stemme
Men hvert et ord var støjende

Han slugte hende hel
Hun sagde hun slugte ham
Jeg slugte kun lidt stolthed
Og så dem skifte ham

For jeg vidste at hun regnede
Med hun ville lande
Lige her for mine fødder
Lidt længere væk fra Fanden

Hun havde gjort det før
Da hun var knapt så flydende
Men stadig gled hun fra mig
Nu husker jeg kun lydene

Jeg så himlen åbne sig
Engleregn et kort sekund
Jeg vidste at hun kom igen
Men ikk’ hvorfor det gjorde ondt

Ude Af Takt

Jeg drømmer i farver
Lever på løgne
Ser igennem fingre
Med det inderste af øjnene

Svømmer i angsten
Drukner i hverdag
Med hjertet på ærmet
I en verden der bærer nag

Det trykker mod brystet
Banker mod sjælen
Pumper fra skulderen
Tilbage mod hælen

Så holder det pause
Standser kortvarigt
Udbeder en forklaring
Jeg lover den snarligt

Men jeg ved at jeg lyver
Kan intet levere
Væggene kommer nærmere
Og tiden stagnerer

Og det trykker mod brystet
Banker mod sjælen
Imens englen græder
Og djævelen bliver kælen

Mareridt i farver
Et liv blandt de nøgne
Ser igennem mennesker
Der kun ser med øjnene

Og det trykker mod brystet
Hamrer mod sjælen
Imens angsten tager til
Jeg slipper så sjældent

Jeg sover i fængsel
Græder bag masken
Med knyttede næver
Modtager jeg natten

For jeg drømmer i farver
Med hjertet på ærmet
Og det trykker mod brystet
Banker fornærmet

HSP

Jeg ved hvad der sker når du er tavs
Dine tanker er for mig som bøger
Jeg har læst dem med stille applaus
Når du fandt de ord som du søger
Jeg har hørt hvor din stemme kan runge
Trods de beder dig vare din røst
Men du bider dig blot i din tunge
Krøller sammen og drømmer om trøst
Jeg håber du ved jeg er med
Som den tavse sensor til livet
Der håber du finder dit sted
Trods det virker alt andet end givet
Jeg er tryg når jeg står her lige bag dig
For din maske den smed du lige ved
Indgangen til livets teater
Hvad skulle du dog bruge den til?
Jeg er glad når jeg ser at du smiler
For jeg ved at du gør det med sjæl
Imens dæmonerne hviler
Tager plads lige under din hæl
Jeg ved hvad der sker når du er tavs
Dine tanker er for mig som bøger
Jeg har læst dem med stille applaus
Og fundet de ord som jeg søger

Snublende Stilhed

Shh…tys…ku du høre det?
Det var roen der faldt.
Så endegyldigt mod jorden.
Så må de sidste ord være fortalt.
Jeg havde håbet på mere.
Et par år eller mere da helst.
Men roen er her nu.
Og den ser ikke sig selv som gæst.
Jeg ved ikke hvor den kom fra.
Du må have lukket den ind?
Dit blik flakkede jo en del.
Imens jeg stirrede mig blind.
Jeg ærgrer mig virkelig.
Jeg må have gjort noget forkert.
Siden lyden så pludselig forsvandt.
Du er jo alt andet end genert.
Men okay, dit fokus blev flyttet.
Jeg vil savne det i isolation.
For det trak mit smil op.
Og genopbyggede troen.
På at måske de tog fejl.
Og jeg er værdig lidt lyd?
Fra de smukkeste læber.
Imellem nord og syd.
Men nej roen faldt.
Og det burde jeg have set.
For jeg er blot et tal.
I dit hjertes alfabet.

Drømmene Må Ikke Fodres

Drømmene må ikke fodres
Kun betragtes på behørig afstand
Helst små flygtige blik
Dette er anbefalet af en fagmand
Drømmene må ikke fodres
De ku ske at blive skræmte
Hvis de sådan pludselig vækkes
Midt på broerne du brændte
Drømmene må ikke fodres
De får en enkelt gang om dagen
En korrekt afregnet dosis
Serveret over midnat, på et lagen
Drømmene må ikke fodres
Du ved jo nok hvordan de vokser
Og pladsen her er trang
Og flere tremmer, ja de koster
Så drømmene må ikke fodres
Nok se men ikke røre
Den slags hører til i bur
Kan du sige hvis andre spørger.

Værelse Med Udsigt

Horisonten står malet i sit fineste skrud her til aften,
Hvem mon den venter, af så fornemme gæster?
Ku det være pigen henne i kiosken, med smilet der smelter?
Måske drengen på sin cykel, der vælter men kæmper?
jeg smiler og tænker, det ku være SÅ mange mennesker.

Kølvandet hvisker sit navn, med en ånde af malurt her til aften.
Måske et det synd sådan at vende ryggen til det?
Eller måske jeg bare lige skal lære, at vænne ryggen til det?
Jeg mener, i bund og grund, er det jo smukt som det følger.
Med sit fine krusede hår der både svajer og bølger.

Men skibet er ladet, har forladt kajen og danser.
Jeg ser fugle i flugt for første gang og små børn der danser.
Der er sød musik i luften, jeg ånder ind og glemmer helt at ånde ud, standser.
Nyder bare himlen for en stund og sommerfuglene der flakser.
Sjovt som et menneske kan komme og stjæle dit hjerte og tanker.

Der er en ny-renoveret lejlighed til salg i mit bryst her til aften.
Terrasse med udsigt til sjælen og gårdhave med blomster.
Med masser af plads til både latter og gråd, fra vinter til sommer.
Der er dobbelt lås på døren, så gæster ikk længere går som de kommer.
Og nøglen ligger under måtten, kom dog ind lidt og vær din egen dommer.

Everest

Et kryds i kalenderen, en tanke i streg.
Et vip med en vognstang, til hende fra dig.
Et tusmørke på lur, et fravær af lyd.
En hunger umættelig, lidt vanære som dyd.
Lidt ro i et bryst, lidt larm bag en mur.
Så stille igen, i de luneste stuer.
En bil i en blindgyde, gps uden mål.
Varmt smør igennem klinger.
Af dit hærdede stål.
Nyt lagen, gammel seng, ungt håb i dit bryst.
Naturlig vibrato, fra din nu skingre røst.
En måne for sig, en ny dag til dem.
Et bjerg at bestige, igennem døren på klem.
Lidt uro i kroppen, lidt for meget af det meste.
Nu kun plads til få, en ener som de fleste.
Men nu nok om det, for nok en dag venter.
Lidt støv på din hånd, fra lukkede persienner.

Skuffen

Jeg har en æske med ønsker.
En skuffe med drømme.
En liste for lang til papir.
Med ting jeg ikk vil forsømme.
Tudser i halsen, en pen på papir.
lidt listige tanker, om ting jeg ikk siger.
Jeg har pakket en kuffert.
Min bagage skal med.
For jeg tror først rejsen ender.
Når man er kommet afsted.
Jeg har lukket et vindue.
Åbnet en dør.
Brændt et par broer.
For jeg har krydset dem før.
Malet fanden på væggen.
Og tænkt “der hænger han fint”
Vendt ryggen til ham.
Og elsket intimt.
Jeg har fundet en engel.
Med vinger så stækkede.
Men stadig så smuk.
At ordet slet ikke dækkede.
Jeg har rakt hånden ud.
Og næsten kunnet røre.
Men trukket mig igen.
Så angst for at spørge.
Hvordan føltes vinden?
Dengang da du fløj?
Og hvorfor faldt du lige her?
Iklædt andres tøj?
Har du selv malet fanden?
Eller mødte du ham her?
Du fløj så elegant.
Men du går med besvær.
Og jeg ville ønske du ku blive.
Se du er her i æsken.
I min skuffe med drømme.
Aller øverst på listen.

Fugleflugt

Lad os trække vejret lidt.
Bare for et kort sekund.
Du ved sådan rigtigt ånde ud.
Prøve at glemme hvor det gør ondt.
Så lad os slå en flig af himlen her.
Hvor græsset altid er det grønneste.
Nøgne fødder mod naturen.
Og mod alt hvad vi kan drømme os til.
Lad os lade være med at være nogen.
Og ikke prøve at være noget.
Bare lade tiden gå for sig selv.
Lidt udenfor, altså indforstået.
Jeg tror godt dagen kan klare sig selv.
Hvis vi lader tvivlen komme den til gode.
Her i de bugtende bakker.
Med for meget liv i vor hud… og tvivl i vores hoved.
Det er som om livet smager lidt bedre her.
Uden stempel-ur på brødet i madpakken.
kun lidt livlig fuglesang.
Vi ku skrive det ind i almanakken?
Jeg tror vi har taget en beslutning?
jeg ser friheden i dit blik igen.
Så flyv fugl, for livet!
Dine stækkede vinger er fri min ven.

Godnat Nu

Luften er tavs og himlen så mørk.
Dagen har fået sin applaus.
Solen har slukket sin tørst.
Jeg har bedt dem stå vagt.
Ved din seng nu i nat.
Så maren næppe får held.
Hvis drømmen sku slå plat.
Jeg har plukket lidt stjerner.
Som fyld til dit linned.
I den spinkleste tro.
Det vil gi ro i sindet.
Jeg har lagt mig til ro.
Blidt i ske med et håb.
At du føler dig tryg.
Ved morgenens dåb.
Når jeg lukker mine øjne.
Sender tanker din vej.
Vil jeg bilde mig selv ind.
Du fandt lidt ro grundet mig.